Beretning m.m

Her kan du se beretninger og budget:

Her kan du læse beretning Gymnastik 2016

her kan du læse beretning for 2015 

Gymnastik sæson 2011/12

Vi startede ud med 4 hold.  Malene og Sanne på Mor/far/barn hold, med 4 deltagere, Sara og Linda på puslinge med 15, Sara og Linda på tumlinger med 30 og Kristina, Laurits og Kari på springhold med 20 deltagere.
Kontingentet lå på 250 kr. pr barn. Vi fik, med stor succes pengene ind, via kontant betaling, hvor der de første par gange var mulighed for at betale direkte til os, når man kom og afleverede sit barn til gymnastik. I år har vi indkøbt to bænke, 30 små gymnastikmåtter, 30 mindre måtter, og lidt sansemotorisk udstyr. Der er meget mere vi kunne ønske os! Blandt andet nogle nye rullemåtter, en ny springmadras. Vi kunne også ønske os en mindre støjende airtrack. 3 ledere har været på diverse éndages kurser, og til næste sæson har vi som stor prioritet at få vore gode hjælpetrænere på kursus 🙂
Vi havde igen i år, en kold hal at være i. 12 grader er under al kritik, især for de mindste. Samtidig i år havde vi mange aflysninger, på grund af skolens arrangementer. Det må vi gøre noget ved!.
Vi prøvede for første gang at holde fælles juleafslutning. Det blev en kæmpe succes, med masser af børn, forældre og bedsteforældre, og ikke mindst nogle aktive ledere.
Til at dække udgifterne, til køb af godteposer blev der opkrævet 15 kr. pr. barn.
Vi sluttede sæsonen af med et brag af en forårsopvisning lørdag d. 17/3-2012.
Cirka 250 betalende gæster med en entré pris på 25 kr. I café området blev der solgt ca. 150 smooties, og ca. 150 frugtbægre, og vi fik megen ros for den nye “sunde linie”.
Vi havde inviteret hundesport til at komme og vise lidt af det de kan, og det blev et flot hundeshow, til publikums begejstring.
I sommeren 2012 kunne vi tænke os at holde et par gymnastikevents, a´la pay and play, og dette er vi på nuværende tidspunkt ved at undersøge og planlægge. Nærmere info følger.