Skydning

Samsø Skytteforeningen er medlem af DGI-skydning og har ca. 130 medlemmer, i alderen 6 år og op efter.

Samsø Skytteforening har 2 moderne baneanlæg, vi har Sius Ascor og Kongsberg elektronisk markeringsanlæg på vores baner og på vores 15 m bane har vi hæve/sænke borde så bordhøjden kan tilpasses den enkelte skytte.

Vi skyder om sommeren 25 m pistol, 50 m riffel og 200 m riffel, på Teglværket i Brundby, (Indkørsel fra Højvangsvej).

Om vinteren skyder vi 15 m på banen ved Samsø Idrætshal, her skydes både luftriffel, riffel, luftpistol og pistol.

Samsø Skytteforening stiller rifler og pistoler til rådighed, vi har skydejakker, remme og handsker som kan lånes.